Yin og Yang

I denne uge har vi primært arbejdet med yang-energier på mine hold. Selv i en aktiv og svedig Yang klasse, kan vi tillægge vores yoga praksis en Yin stemning eller opmærksomhed.

Yin & YangIngen Yin uden Yang

For rigtig mange menneskers vedkommende, er vores hverdag præget af Yang energi.
De fleste kender det sort/hvide symbol Yin og Yang. Det symboliserer vores energier. Den ene kan ikke være til stede uden den anden. Og Yin og Yang skal helst balanceres.
For meget Yang energi kan skabe stress og rastløshed i kroppen. Hvorimod for meget Yin energi kan give mangel på energi og initiativ, endda depression. Derfor er det vigtigt at vi skaber balance – eller vi i hvert fald er opmærksomme på, hvordan vores hverdag fungerer – om den dræner eller skaber energi.

Hvad er Yin og Yang energi

Yin og yang hører sammen, der altid lidt af bege dele i alt hvad vi gør. Vores del af verden er meget Yang præget. Yang er vores aktive og dynamiske energi Vi har fyldte skemaer, med skole, arbejde, børn, venner, have, fritid osv. Det er ikke altid vi er opmærksomme på de signaler kroppen sender os, når vi er præget af for meget Yang energi (træthed, irritationer osv). På et tidspunkt sender kroppen nogle endnu stærkere signaler – som f.eks. smerter forskellige steder.

Yin energien er den rolige og opmærksomme side, hvor vi slapper af, afspænder, strækker ud og finder ro.

Yin yoga giver kroppen tid og ro til at mærke efter, strække og afspænde. Altid inden for kroppens grænser. Det beroliger vores nervesystem og strækker vores knogler, led og bindevæv. Vi holder stillingerne i længere tid og giver os tiden til at mærke om man er gået for langt eller kan komme længere ud i en stilling.

Share Button